Fjerkræmagasinet 2026 - Oktober: Turbo-kyllingen – er den virkelig så stakkels?
Landbrugspodcasten · Jysk Medieproduktion
Beskrivelse
Denne episode indeholder reklame for Rose Poultry. Sundhed og dyrevelfærd er denne gang på programmet, når Anders og Jesper får besøg af Tania Rubin, der er rådgivende dyrlæge hos Rose Poultry. Tania tager os med bag kulissen i den danske slagtekyllingeproduktion og fortæller om salmonellakontrol, sokkeprøver, vaccinationer og det tætte samarbejde mellem producent, slagteri, dyrlæge og resten af branchen. Vi kommer også omkring det lave antibiotikaforbrug og forskellene mellem den konventionelle og den langsomtvoksende kylling. Og så bliver der taget fat på forestillingen om den såkaldte “turbo-kylling” – for hvordan ser sundheden og velfærden egentlig ud, når dyrlægen selv kommer ud i staldene? Velkommen til Fjerkræmagasinet, hvor Anders Lau sammen med Jesper Kjærulff Hansen nørder i alt det, der rør sig indenfor fjerkræbranchen. Fjerkræmagasinet udkommer som udgangspunkt den anden onsdag hver måned, og præsenteres i samarbejde med Hornsyld Købmandsgaard. God fornøjelse!