Nations League-nedtælling, Svava-mysteriet og Seveckes nye liv
Kvindefodboldpodcasten · Beam Audio Agency
Beskrivelse
Denne uge står i landsholdets tegn. Vi ser frem mod de to afgørende Nations League-kampe mod Wales og Sverige – og dykker ned i, hvorfor Sofie Svava ikke er udtaget. Til gengæld glæder vi os over, at kvindeligaens dribledronning Anna Walter endelig får chancen. Vi har også besøg af tidligere landsholdsspiller Rikke Sevecke, som sætter ord på livet efter det pludselige karrierestop. Hvordan finder man sig selv igen, når drømmen brister – og hvorfor blev det alligevel trænervejen, hun valgte, trods klare nej’er tidligere i karrieren? Kvindefodboldpodcasten er produceret for Forenet Kredit af Beam Audio Agency. Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev Producer: Sarah Bjørn Redaktør: Tue Blædel