Beskrivelse
Velkommen til 7 sæson af ’Kunstsamlerne’. I denne podcastserie inviterer vi dig til at udforske kunstsamlinger fra 10 unikke danske samlere. Sammen med kunstsamler, forlægger og kurator Jens-Peter Brask træder vi ind i en fascinerende kunstverden og opdager de værker, der beriger danske hjem. Krydret med sjove historier og anekdoter. Vores mål er at inspirere flere til at omfavne og engagere sig i kunst og dens mange former. Lad os begynde denne kunstneriske rejse sammen! I dagens episode går turen til Amager, hvor vi besøger den pensionerede folkeskolelærer Erik Veistrup - en mand med en helt særlig passion for kunst. Det hele begyndte med en interesse for keramik, men gennem årene har Erik opbygget en bemærkelsesværdig og mangfoldig samling, der vidner om både dedikation og kærlighed til kunsten. Samlingen er efterhånden vokset sig så omfattende, at han generøst har doneret hundredvis af værker til udstillingssteder rundt omkring i Danmark, hvor de nu kan glæde et langt større publikum. Måske har du allerede mødt Erik i kunstens verden - til en fernisering eller en udstilling - hvor han ofte dukker op på sin knallert. Et syn, der i sig selv fortæller noget om hans livsindstilling. For selvom Erik i dag er 88 år, er hans energi, engagement og begejstring for kunst fuldstændig intakt. I denne episode kommer vi tættere på mennesket bag samlingen. Vi taler om hans liv, hans drivkraft og den vedvarende lyst til at lære, opleve og dele. Det er en fortælling om at bevare sin nysgerrighed og sin appetit på livet - uanset alder. Glæd dig til en varm, inspirerende og livsbekræftende episode om en mand, der stadig er fuld af gåpåmod og aldrig er holdt op med at udforske verden omkring sig - særligt kunsten. Du kan finde 'Kunstsamlerne' på Spotify og alle andre steder, hvor du normalt lytter til podcasts. Hvis du har lyst, så giv os gerne nogle stjerner! Lyt med. I denne episode er vores samarbejdspartner Bruun Rasmussen. @curatedbyjenspeterbrask @bruunrasmussen