Beskrivelse
Mette læser økonomi på KU. I foråret 2023 var hun et semester på Universidade Federal do Rio de Janeiro i Brasilien. I afsnittet kan du høre Mette fortælle om sit udvekslingsophold. Om at have undervisning på et andet sprog, lære en anden kultur at kende og stå på egne ben flere tusinde kilometer fra Danmark. Mens hun var afsted, fik hun vandret i bjergene, lært brasiliansk dans og fik venner, som hun stadig har kontakt med i dag. I afsnittet fortæller Mette om at planlægge sit ophold, finde bolig og søge legater. Hun fortæller også om at håndtere følelsen af hjemve, og om hvad hun aktivt gjorde for at lære folk at kende og opbygge et sikkerhedsnet. Lyt med og bliv klogere på udveksling gennem Københavns Universitet. Timestamps: 00:00 - Introduktion 01:20 - Hvorfor udveksling? 02:45 - Hvorfor Rio? 03:36 - Skal man kunne portugisisk? 05:31 - Bolig 06:16 - Om at rejse alene og at lande i en ny by 09:26 - Om at møde andre studerende og hverdagen i Rio 12:43 - Undervisning 16:11 - At lære portugisisk 17:02 - Hjemve 19:38 - Økonomi 22:10 - Tilbage i DK 23:51 - Bedste tip