Den store kærlighed til kunsthåndværket og ønsket om at skabe og være glad - hver dag!
Kreabogklubben · kreabogklubben
Beskrivelse
I afsnit 5 af Kreabogklubben har jeg forfatter Kristina R. Sørensen i røret. Hun har i de seneste 14 år beskæftiget sig med design, kunsthåndværk og crepepapirblomster – lutter af smukke ting er gået igennem hendes hænder. Det fremgår tydeligt af hendes personlige univers på Instagram, hvor hun under profilen @labdecordk har flere end 14.000 følgere, samt på bloggen Labdecor.dk. Kristina er kendt for sin store passion for papirblomster, og det er også det hendes smukke bog Papirblomster og Vaser handler om. Kristina har en spændende historie bag sig, og det var en virkelig god snak om at vælge det hver dag, der gør én glad – også selv om man kan have udfordringer, der sætter grænser. Jeg nød vores snak om både æstetik, smukke og inspirerende bøger, og om alle de tusind projekter vi har liggende i kælderen til en skønne dag.