Beskrivelse
- Danske Regioner prioriterer egen overlevelse frem for danskernes sundhed. Sådan lyder budskabet fra KL’s formand Martin Damm (V) i et interview til Avisen Danmark. KL-formanden foreslår at staten nedlægger to regioner, men ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved SDU, er Martin Damms forslag et udslag i en ufin debat mellem kommunerne og Danske Regioner. - I virkeligheden burde det overordnede spørgsmål lyde, hvordan vi får et bedre sundhedsvæsen. Her er det langt fra antallet af regioner, der er afgørende, siger han i det nyeste afsnit af Kort Fortalt. I denne uges afsnit kan du høre Kjeld Møller Pedersen give sin vurdering af, hvad kommunerne og regionerne i stedet bør diskutere. Hvad er løsningen, hvis svaret ikke er at nedlægge regionerne? Medvirkende: Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Vært: Lasse Lindholm