Beskrivelse
’Kontinentet’ er taget til Litauen, hvor den hviderussiske diktator, Alexander Lukashenko, i sommerens løb har vendt op og ned på, hvordan flygtninge og migranter kan komme til Europa. Tusindvis af mennesker fra Afrika og Mellemøsten er fløjet direkte til Hviderusland og derefter gået over grænsen til lille Litauen for at søge asyl. Men med pigtråd og pushbacks har litauerne nu fået tallet ned – og det må vi være glade for i Danmark, mener den litauiske regering, selv om de kritiseres for at være på kant med konventionerne. Medvirkende: Matthew og Christopher, asylansøgere i Litauen, Maria Oien, freelancejournalist med base i Vilnius, Arnoldas Abramavičius, Litauens vice-indenrigsminister, og Morten Lisborg, migrationsekspert.See omnystudio.com/listener for privacy information.