Beskrivelse
Fordømmelserne strømmer ind over Hvideruslands præsident, efter han med bombetrusler og jagerfly fik et helt normalt Ryanair-fly til at lande i Minsk og smed en prominent passager i fængsel, fordi han havde været lidt for kritisk. Hele Europa så måbende til, og EU satte sig hurtigt for at straffe det hviderussiske regime. Men i Hviderusland er hændelsen blot en af mange, der viser, at præsident Lukashenko har strammet sit jerngreb om landet efter sidste års pro-demokratiske demonstrationer. En af de helt almindelige hviderussere, der har været i fængsel, giver sit perspektiv på livet i ‘Europas sidste diktatur’. En af passagerne fortæller om de nervepirrende timer ombord på Ryanair afgang 4978. Thomas Ubbesen mener, at Lukashenko lider af Elvis-syndrom, og så prøver vi at finde ud af, hvorfor EU indfører et flyveforbud, der spærrer hviderusserne inde.See omnystudio.com/listener for privacy information.