Alle episoder
Kongerækken hos Politiken Historie · 217 episoder · Side 4 af 8
For mere end 1000 år siden bosatte nordboerne med Erik den Røde i spidsen sig på Sydvestgrønland. De opbyggede et robust samfund med gårde, kirker og klostre, der hang tæt sammen med Europa både religiøst, politisk og økonomisk. I løbet af mid
Inuitterne var superoverlevere, der havde perfektioneret deres levevis i det ekstreme grønlandske klima. Derfor havde de også god grund til at stille sig kritisk an over for den dansk-norske præst Hans Egede, der i 1721 begyndte sin missionsvirksomhe
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark. Den efterfølgende diskussion har vist, at der
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark. Den efterfølgende diskussion har vist, at der
Mens Europas stormagter bekrigede hinanden i sidste halvdel af 1700-tallet tallet, holdt Danmark sig ude af større konflikter og slog dørene op for Det Kongelige Kunstakademi. Stigende velstand betød flere kunstsamlere og grundstenen for det næste
Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede f
Den danske Guldalder er i eftertiden blevet set som en paradoksal storhedstid, hvor kunst, kultur og videnskab blomstrede efter Napoleonskrigenes nederlag. Sådan var det dog ikke for alle. For mens alt ser idyllisk ud i guldaldermaleriernes landskaber
En ny fransk revolution i 1830 banede vej for, at de længe ventede stænderforsamlinger blev realiseret. De fire stænderforsamlinger i henholdsvis Holsten, Slesvig, Jylland og på Sjælland fungerede fra 1834 som en form for demokratisk skole for dele
I begyndelsen af 1800-tallet så det øvrige samfund med på foragt den fattige bonde, der hutlede sig gennem tilværelsen. Det måtte ændres, mente Grundtvig, som ønskede at gøre bonden til den centrale skikkelse i det danske folkefælleskab. At gø
De nationalliberale fik deres vilje i 1848, da de advarede kongen med at ty til »til fortvivlelsens selvhjælp«, hvis de ikke fik indrømmelser. Det fik dog spørgsmålet om Slesvig, Holsten og Lauenborgs tysksindede befolkning til at gøre oprør, og
De danske politikere fejllæste den internationale opbakning til den danske slesvigpolitik, og da krigen brød i ud i 1864 stod Danmark fuldstændig alene mod den tyske overmagt. Nederlaget betød et farvel til helstaten og et goddag til den homogene na
Under verdensudstillingen i Paris i 1878 rynkede de franske anmeldere på næsten af de danske kunstneres bedagede bidrag. Tiden var løbet fra de idylliske landskaber, og de guldalderens progressive borgerskab blev nu overhalet af nye fritænkere, der
Hvordan kom Rom til verden? Det spørgsmål stillede romerne sig selv og fandt på ikke bare én, men to myter om byens grundlæggelse. I den ene grundlagde brødrene Romulus og Remus byen på syv høje ved floden Tiberen, mens det i digteren Vergils ve
Da romerne vandt større indflydelse i middelhavsområdet kom de på kant med nordafrikanske Karthago, som også var en by med vokseværk. Konflikten blev kendt som de tre puniske krige, og især Karthagos legendariske hærfører Hannibal jog fjenden en
Da Khartago var overvundet, lå vejen mod stormagtsstatus åben, men politiske uenigheder og enorme sociale skel fik fundamentet til at ryste under Rom. Splittelsen mellem de rige magthavere og ønsket om reformer gav anledning til gadekampe og uro. I N
Ejendomsspekulanten Crassus slog Spartacus’ slaveoprør ned i det sydlige Italien, men måtte dele æren med Pompejus, der med succes havde jagtet pirater i Middelhavet. Sammen formede de et slagkraftigt politisk trekløver med den populære Julius C
Politikeren Cicero med de store talegaver kæmpede en brav kamp for at redde den vingeskudte romerske republik, men i sine bestræbelser på at forsvare lov og orden benyttede han sig af blodige udrensninger og endte på den politiske udskiftningsbænk.
Octavian tog navneforandring til Augustus (den ophøjede) og blev Roms første kejser. Som ubestridt leder af Middelhavets største magt førte han en konservativ værdipolitik, hvor det handlede om at reducere romernes dekadente skørlevned til fordel
Digterne, som skrev omkring begyndelsen på vor tidsregning, markerer på mange måder et højdepunkt i romersk kultur. Catul skrev vise digte om kærlighedens natur, men også frække sager, som ifølge nogen kan ses som senrepublikkens mangel på mor
Der var svære vilkår for kejserne i tiden efter Augustus, men flere efterfølgere fra det Julius-Claudiske dynasti gjorde med deres opførsel heller ikke tingene lettere for sig selv. Den upopulære Tiberius endte med at isolere sig på middelhavsøen
Det gik stærkt i det såkaldte ‘Firkejserår’. Efter Neros død tog den aldrene Galba magten, men han blev straks upopulær, og et oprør anført af Vitellius brød ud. Inden opstanden nåede til Rom, blev Galba dog myrdet af endnu en rival, Otho,
I år 96 e.Kr. kom Nerva på kejsertronen og indførte adoption som nyt arvefølgesystem. Adoptionen af soldaten Trajan, der blev kejser i 98 e.Kr., indvarslede Roms sidste ekspansionsfase, hvor blandt andet Rumænien blev erobret. Den hedenske Trajan v
Roms imperium strålede under den elskede Antoninus Pius. Men da han døde efter et umådeholdent ostegilde, måtte afløserne, makkerparrret Marcus Aurelius og Lucius Verus, kæmpe med dræbende pestepidemier og voldsomme angreb fra både perserne i ø
Efter en urolig periode med flere døgnfluekejsere bragte Septimius Severus stabiliteten tilbage i Romerriget. Men da han døde under et felttog i Brittanien, kom sønnerne Caracalla og Geta til magten sammen. Det gik ikke godt. Caracalla myrdede sin br
Den ene kejser efter den anden blev myrdet under Roms store krise i 200-tallet. Af ikke mindre end 27 regulære kejsere blev hele 17 myrdet, mens omkring 50 generaler udråbte sig selv til kejser. Det var naturligvis ikke sundt for stabiliteten. Handle
Imperiet overlevede krisen, og kejser Diokletian blev den stærke mand i midten. Han reorganiserede militæret og delte magten, så to overkejsere med assisterende underkejsere skulle tage sig af hver sin del af riget. Samarbejdet fungerede godt, selvom
Konstantin den Store er senantikkens helt store skikkelse og er i eftertiden blevet hyldet for at gøre kristendommen til ny statsreligion i Rom. Med til historien hører dog også, at han førte borgerkrig for at få magten og henrettede sin egen søn.
Konstantin den Stores tre sønner Konstantin 2., Constantius 2. og Constans røg hurtigt i totterne på hinanden, og selvom Constantius endte som enekejser, begyndte imperiets vestlige og østlige del at række i hver sin retning. Den udvikling fortsat
Man plejer at sige, at Romerriget faldt i 476 e.Kr. Det er sandt, at riget var plaget af angreb fra både hunner og vandaler, men gik det nu så galt, som senere tiders historikere har udlagt det? For den almindelige romer gik livet videre med de kendt
Den byzantinske kejserinstitution overlevede den vestromerske med næsten 1000 år. Konstantinopel var en nærmest uindtagelig fæstning, der blev flittigt vedligeholdt af lokalbefolkningen og derfor formåede man gang på gang at holde fjenden på afst
