Spring til indhold
Minisode: Kære politikere, sover I i timen? - KOMPAS med Sigge Winther

Minisode: Kære politikere, sover I i timen?

KOMPAS med Sigge Winther · Silas

14. oktober 2026 16m
0:00 16m

Beskrivelse

AI rykker vores samfund op med rode. Det har danskerne opdaget, og de kommer endda med konkrete løsninger. Politikerne derimod ser knap nok ud til at have opdaget alvoren. En ny undersøgelse, som INVI har lavet med Norstat, viser, at 67 pct. mener, at AI ændrer samfundet for hurtigt, mens 56 pct. mener, at AI generelt gør samfundet værre. I sidste uge åbnede Folketinget. Fra talerstolen rungede de gode, gamle politiske baskere: indvandring, finanslov og valget af Folketingets formand. Mens alarmklokkerne ringer hos danskerne, sidder politikerne dem overhørig. Den politiske respons på AI udebliver. Måske lige med undtagelse af Lars Boje, der lyder, som om han har hørt en tech-podcast på dobbelt hastighed. Silas Moody har kaldt Sigge Winther i studiet til en minisode om misforholdet mellem danskernes skepsis og den politiske dagsorden. De diskuterer fremtidens arbejdsmarked, størrelsen på regeringens Digitale Taskforce og Kim Larsen som profet. Og så stiller de det kætterske spørgsmål: Kære danske politikere, sover I i timen? Medvirkende: Sigge Winther Nielsen og Silas Moody  Redaktion: Ida Torpe Thorhauge  KOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.

Andre episoder fra KOMPAS med Sigge Winther Se alle episoder →