Beskrivelse
Hvad vil det egentlig sige at være en borgmester, der er tæt på folk? I denne episode af Koldings Stemmer taler vi videre med tidligere borgmester Jørn Pedersen. Her sætter han ord på hverdagen i jobbet, fra snoreklip og åbninger til samtaler med borgere, der har brug for hjælp. Vi kommer også ind på de idéer, der opstår nedefra, fra medarbejdere og borgere, og hvordan nogle af dem faktisk kan vokse sig store og blive til konkrete beslutninger. For Jørn handlede det om at være tilgængelig og være ude, hvor byen lever. Samtidig ser vi på de store linjer. Om at få sat gang i udviklingen i Kolding og lægge fundamenter, som først viser deres værdi mange år senere. Og så tager vi også turen videre. For hvad gør man, når man ikke længere er borgmester? Jørn fortæller om overgangen, om at trække stikket – og om at finde en ny rolle i byen, hvor han stadig arbejder med udvikling og mennesker, bare fra en anden vinkel. Lyt med til endnu en stemme fra Kolding. ________________________________________________________________________________________________ Vil du hjælpe os med at fortsætte med at dele inspirerende historier fra Kolding? Støt Koldings Stemmer med et valgfrit beløb pr. episode via dette link: https://10er.com/koldingsstemmer _______________________________________________________________________________________________ Podcasten er produceret af Producktion for foreningen Kulturelle og Historiske Lydproduktioner. Kulturelle og Historiske Lydproduktioner / Producktion.