7: Oprustning i Arktis: Danmarks militærstrategi i skyggen af Trumps Golden Dome
Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis · Videnskab.dk
Beskrivelse
Donald Trump har planer om en såkaldt Golden Dome - et forsvarssystem, der kan beskytte det amerikanske luftrum. I den plan spiller Grønland en væsentlig rolle, som har fået danske politikere til at lægge en ny plan for det danske forsvar i Arktis. 42 milliarder har den danske regering besluttet at bruge på oprustning. Men hvad skal pengene bruges til, og hvorfor netop nu? Hvad dækker det over, når regeringen melder ud, at det danske forsvar nu skal forsvare og afskrække, hvor de tidligere kun har skulle overvåge regionen? I syvende afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis stiller vi skarpt på Trumps planer om the Golden Dome, den danske oprustning i Arktis og dens betydning for relationen til USA. I studiet har vi institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Kristian Søby Kristensen sammen med vært, journalist og forfatter Martin Breum. I podcasten bliver vi klogere på den militære trussel fra Rusland og dermed forståelsen af den trussel amerikanerne står overfor. Derudover sætter vi luppen på den danske forsvarsstrategi og dykker ned i, hvad den konkret betyder for danske soldater i Arktis. Lyt med, og oplev, hvordan hvordan Danmarks forsvarsstrategi i Arktis udvikler sig – med alliancen til USA som bagtæppe. Læs mere her Medvirkende Gæst: Kristian Søby Kristensen, Institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet Vært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob Gottschau Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.