Rikke savnede nye venner - så skabte hun et fællesskab
Køge.tv & podcast · Køge.tv & podcast
Beskrivelse
Rikke Vikkelsø havde egentlig ikke en stor plan om at skabe et fællesskab for andre. Hun savnede selv flere mennesker i sit liv. Efter en skilsmisse og med børn, der var flyttet hjemmefra, havde hendes sociale liv ændret sig. Derfor skrev hun et opslag på Facebook og spurgte, om der var andre, der havde lyst til at mødes og lave noget sammen. Det viste sig, at hun langt fra var alene. Opslaget blev begyndelsen på Køge Venskabsgruppe + omegn, hvor mennesker fra Køge og omegn kan møde nye mennesker og deltage i forskellige sociale aktiviteter. Camilla taler med Rikke om hendes egen historie, om hvorfor det kan være svært at skabe nye relationer som voksen, og om de mennesker, hun har mødt gennem fællesskabet. For nogle handler det om at udvide omgangskredsen. For andre kræver det stort mod bare at møde op til det første arrangement. Vi kommer også med til Running Friends, hvor deltagerne bevæger sig mellem forskellige værter og møder nye mennesker hen over middagen, inden alle samles til en hyggelig afslutning i Hugos Kælder. Det er kun ét af de mange arrangementer, man kan finde gennem gruppen. Det er gratis at blive medlem af Facebook-gruppen Køge Venskabsgruppe + omegn, hvis man er fra Køge og omegn, og man vælger selv, hvilke arrangementer man har lyst til at deltage i. Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her: https://koege.tv/2026/09/29/rikke-skabte-koege-venskabsgruppe/ TAK TIL Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast