Knuthenborgs Lydsafari
April Podcast Production
Family, Kids, pets
Om podcasten
Vidste du, at der kun er én dyreart i Knuthenborg Safaripark, der kan se farver? Og kan du gætte, hvilket dyr der laver 25 kg lort om dagen? Eller har du et god bud på, hvilket dyr der er det allerklogeste i hele parken? Tag med på Knuthenborgs Lydsafari, hvor du får alle svarene og bliver (endnu) klogere på nogle af verdens sejeste, hurtigste og tungeste dyr. I børnehøjde inviterer Lydsafariens vært dig og din familie med rundt i hvert parkområde – fra Maglemermarken til Bandholmmarken – og med udsigt fra bilruderne opleves parkens fantastiske dyr, mens et levende lydunivers udfolder sig i bilens højtalere eller på telefonen – uden at forstyrre synet af dyrene. Lydsafarien starter, så snart du har sat dig godt til rette og har trykket afspil på intro-episoden. Kortet over Knuthenborg Safaripark viser dig, hvor de forskellige områder er, og hvor de forskellige dyr bor. Tryk derfor på den episode, der hedder det samme, som det område du er i.