Beskrivelse
Release på ny plade og opstillet til kommunalvalget, hvem kan finde på den slags ? Det kan Fabeldyret, som man kunne stemme på i København ved at sætte sit kryds ud for liste Z - Fabeldyret - Livstidspræsident. Samme titel havde pladen som udkom i november, hvor Fabeldyret skitsere en diktators rise and fall. På albummet bliver man taget igennem forskellige faser af en diktators regeringsperiode, og emner som politiker lede, magtmisbrug og grådighed gav Fabeldyret ideen om at stille op til valget med karakteren fra pladen. Til det extravagante tekstunivers som Fabeldyret har skabt på albummet, skal der en extravagant producer til, derfor er alle beats produceret af Antik som endnu engang er med til at skabe et unikt og ekstremt stemningsfyldt musikalsk univers. Til det gennemførte projekt er der selvfølgelig også lavet en valgplakat, som samtidig fungere som pladecover. Det er tegnet af den super dygtige og unikke tegner NilasRD. Med Fabeldyrets fjerde soloudgivelse tilføjer han endnu mere erfaring til sit bagkatalog. Den erfaring bruger han flittigt til at lære fra sig blandt andet som rapcoach hos organisationen Rapolitics, som laver et beundringsværdigt arbejde med unge mennesker feks igennem musik. Hør et interview med ildsjælen Fabeldyret, hvor han blandt andet fortæller om hele ideen bag Livstidspræsident. Der bliver spillet massere af dope hip hop i denne uges program og mon der sniger sig en ny konkurrence ind ? Lyt med. TRACKLISTE : KEITH MURRAY - CANDI BAR PARLØR - SKÅL DJ BABU FT BUMPY KNUCKLES - PATCH UP THE PIECES UNCENSORED RECORDS - UCENSORER OS SLAINE- 99 BOTTLES FABELDYRET - BANANREPUBLIK BROTHER ALI - UNCLE SAM GODDAMN LORD DIGGA - BRAND NU DAY DEPHORM, ILLUSIONISTEN, YOGI & PEDE GØBB - SKRU OP DEF SQUAD - CAN U DIG IT? A TRIBE CALLED QUEST FT BUSTA RHYMES - DIS GENERATION