Beskrivelse
🎧 Kloge Åge folder vingerne ud! 🎧 Midt om natten i det nordlige Thailand flyver en kæmpe sommerfugl rundt med et vingefang på op til 30 cm. Den er verdens største og den er vågen, når vi andre sover 🌙🦋 I dette afsnit kan du høre, hvordan sommerfugle suger nektar med deres snabel, kan se lys vi mennesker ikke kan se og endda smage med deres fødder. Det starter som et lille æg, bliver til en meget sulten larve og ender i en puppe, hvor kroppen gennemgår en metamorfose – et lidt fjollet og svært ord, som betyder, at den forvandler sig helt og bliver til en slags klogt slim, der faktisk godt ved, hvordan man bygger en sommerfugl. I afsnittet kan du også høre om silkesommerfugle, der spinder deres puppe af én lang, tynd tråd, som er både stærk og glat. Det er den tråd, man bruger til at lave silke og det har mennesker faktisk gjort i over 1.000 år 🐛🦋 Velegnet fra ca. 4 år og til alle, der elsker små dyr med store forvandlinger. 🎙️ Lyt med og følg rejsen fra larve til sommerfugl.