Kasseret ? Anbragtes forældre fortæller
Socialt Indblik
Fitness, Health, Mental
Om podcasten
Er jeg kasseret som forælder, fordi mit barn er anbragt? Er jeg en dårlig mor? Er jeg mislykket som far? Og hvordan er det aldrig smøre madpakke til sit barn, ikke at være den der går ud og køber ny skoletaske eller tager med til fodboldtræning hver søndag? Ikke fordi, man ikke vil, men fordi man ikke magter det – eller fordi, samfundet ikke mener, at man magter det. I Danmark findes der cirka 13.000 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Og det vil sige, at der cirka er det dobbelte antal forældre, hvis børn ikke bor hjemme men i stedet i en plejefamilie eller på en institution. Det er dem, denne podcastserie handler om. Gennem interviews med forældre til anbragte børn får du et indblik i en verden, der ofte er skjult af forældrenes skam og skyldfølelse. Vi hører om forældrenes sorg over anbringelsen og over ikke længere at være deres børns primære omsorgspersoner. Om deres arbejde på at blive bedre forældre. Men også om deres behov for hj