Nuterials om deres lukkede investeringsrunde i 2025 - Kapital og Kaffe hos DanBAN
Kapital og Kaffe hos DanBAN · DanBAN
Beskrivelse
🌟Glædelig første søndag i advent fra DanBAN🌟 Hver søndag i december giver vi ordet til startups og investorer, der i år har fundet sammen gennem DanBAN og som nu bygger videre på deres fælles rejse. Samtalerne giver et ærligt indblik i, hvordan samarbejdet fungerer i praksis: fra processen frem mod en investering til de næste skridt i væksten. Idéen er at sætte fokus på det lange seje træk, der udgør en kapitalrejse og dele erfaringer, som kan gøre en forskel for både nye og erfarne aktører i økosystemet. I denne første episode taler vores vært Mia Vad Petersen, som også er kommunikationsansvarlig i DanBAN, med Carla Guennewig, CEO og Co-founder i Nuterials, og Henrik Busch-Larsen, business angel og medlem i DanBAN, om den lukkede investeringsrunde i Nuterials. Nuterials omdanner nøddeskaller til funktionelle biomaterialer for at reducere behovet for fossilbaserede materialer. Første afsnit er ude nu - og vi glæder os til at dele de næste historier i løbet af december. Lyt og se med på Spotify, Podimo, Apple Podcasts eller din foretrukne platform - søg efter “Kapital & Kaffe”. God lytning! Podcasten er produceret i samarbejde med HJØR Studio.