S1E1. Sixten Sparre og Elvira Madigan: Skandinaviens Romeo og Julie eller koldblodigt partnerdrab?
Kærlighedshistorie · Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Beskrivelse
20. juli 1889 skyder den svenske løjtnant Sixten Sparre sin unge elskerinde, linedanserinden Elvira Madigan, på et tæppe i en sydfynsk bøgeskov. Bagefter retter han tjenesterevolveren mod sig selv og trykker af. Sådan slutter historien om et par, som ofte er blevet kaldt Skandinaviens svar på Romeo og Julie. I eftertiden blev den dyrket som den helt store kærlighedsfortælling, hvor de elskende kun kunne få hinanden i døden. Men i nyere tid peger pilen mere i retning af et koldblodigt partnerdrab. Vært og idé: Pernille Brunse Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul Medvirkende: Morten Hammeken, idéhistoriker, historiker og oversætter af bogen “En dråbe faldt” (2017) om parret Lydmix: Frederik Gabrielsson Temamusik: Lucas Francis Claver Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden.