Spring til indhold
Sebastian: Alene sammen i en digital generation - Kære Fremtid

Sebastian: Alene sammen i en digital generation

Kære Fremtid · UBU-partnerskaberne

28. oktober 2026 8m
0:00 8m

Beskrivelse

Vi er mere forbundne end nogensinde. Men hvorfor oplever så mange unge samtidig ensomhed, pres og følelsen af ikke at slå til?  I dette personlige brev beskriver Sebastian, hvordan det er at være ung i en tid præget af sociale medier, konstante sammenligninger og høje forventninger. Samtidig insisterer han på, at bæredygtighed også handler om mennesker: trivsel, deltagelse, fællesskab og retten til at høre til.  Episoden giver et aktuelt indblik i tankerne om social bæredygtighed og åbner for samtaler om unges livsvilkår i dag og i fremtiden. Hvordan skaber vi lærings- og professionsmiljøer, hvor mennesker både kan udvikle sig som individer og opleve, at de er betydningsfulde for andre? Et brev om fællesskaber, skærme, ensomhed og håbet om nærvær.  Episoden ledsages af refleksionsspørgsmål og arbejdsark, som kan anvendes i undervisning, refleksion og dialog. Materialet kan bruges af undervisere, studerende og andre, der ønsker at arbejde videre med de temaer og perspektiver, som brevet rejser. Se materialet her: Studieværter: Andy Højholdt og Benjamin Laier  Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og Søren Prehn  Lyddesign: Søren Prehn  Arbejdsgruppe: Andy Højholdt og Benjamin Laier  Arbejdsark: Benjamin Laier og Andy Højholdt Optagelse: Egmont Højskolen, Hou, efteråret 2025, ved Søren Prehn & Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole, foråret 2026, ved Benjamin Laier Lydfortællingerne med breve fra nutidens unge til fremtidens unge i 2075, og det tilhørende materiale, er udviklet med hjælp fra UBU-partnerskabet under Korte og Mellemlange videregående uddannelser. Materialet er udviklet med støtte fra: Villum Fonden Grundfos Fonden Nordea-fonden Novo Nordisk Fonden

Andre episoder fra Kære Fremtid Se alle episoder →