K-Rådgiver - Afsnit 5 - Hvordan ser din marketing plan ud?
K-Rådgiver · Michel Winckler
Beskrivelse
”Hvordan ser din marketingplan ud? Hvis du arbejder med markedsføring, så kender du sikkert til den frustrerende følelse af manglende overblik, struktur og planlægning – trust me, been there.. ” Sådan lyder de første linjer i det LinkedIn-opslag, som dagens gæst Anne Riisom Svinth lavede for knapt tre uger siden. I opslaget delte hun et skærmdump af den skabelon til en marketingplan, som hun selv har udviklet. Og noget tyder på, at hun har ramt en nerve hos mange af os, der arbejder med at planlægge og eksekvere kommunikations- og marketingindsatser. For på lige over 2 uger har opslaget fået over 160 ’likes’ og mere end 660 ’kommentarer’ – størstedelen af disse fra folk, der gerne vil have en redigerbar kopi af planen. Den åbenlyse interesse for Annes skabelon skyldes helt sikkert, at de fleste af os føler, at vi stadig har til gode, at knække koden til den perfekte marketingplan. Om Anne føler hun har knækket koden og hvordan hun har gjort og hvilke tanker der ligger bag kan du blive meget klogere på i dette afsnit. Lyt med og bliv bl.a. klogere på: - Hvad en god marketingplan skal kunne - Hvorfor Anne valgte at lave sin helt egen skabelon - Og hvilke reaktioner hun fik, da hun valgte at dele den på LinkedIn ______________________________________ Tidskoder for afsnittet: 00.00 – Intro og rundt om gæsten, Anne Riisom Svinth 09.36 – Fra studerende til marketingansvarlig for B2B i Ree Park 19.33 – Annes bedste fuck up 26.44 – Reaktionerne på LinkedIn-opslaget 34.58 – Gennemgang af og tankerne bag marketingplanen 42.35 – Værdien af planen i hverdagen 48.40 – Værktøjskassen – Værdien af en mentor 53.45 – Gode råd til andre der er på jagt efter en god plan og et framework 55.52 – Afrunding ______________________________________ Links: Annes LinkedIn-opslag, hvor hun deler sin marketingplan: https://www.linkedin.com/posts/anneriisomsvinth_hvordan-ser-din-marketingplan-ud-hvis-activity-6691611622714195968-IHu7 ______________________________________ K-Rådgivers partnere: Jayvest.dk – Hjælp til web- og logodesign og branding Borgepic.dk – Grafisk facilitering, infographics mm. ______________________________________