Beskrivelse
Den hypede horror-roman Shy Girl skulle være udkommet på et af verdens største forlag indtil rygter om, at bogen skulle være AI-skabt, begyndte at svirre; først på internettet, siden i The New York Times' spalter. Vi diskuterer, hvorvidt vi egentlig kan vide, hvornår tekst reelt er menneskeskabt, og forlagenes nye rolle som AI-dørmænd. Derudover dykker vi ned i påskens mest forunderlige traditioner, musik for dem, der ikke længere kan høre, og ser I Swear med en person med Tourettes. Medvirkende: Anders Søgaard, professor og forsker i kunstig intelligens Jacob Søndergaard, forlagsdirektør ved Gutkind Martin Wangsgaard Jürgensen, professor og forsker i kristendommens kulturhistorie ved Nationalmuseet Jesper Andersen, tonemester Kennie Frederiksen, foredragsholder med Tourettes syndrom Vært: Louise Reumert Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen