Levede erfaringer, forskning og umulige vaneændringer
Jose og Celine har en krop · Celine Sofie Jensen
Beskrivelse
Josephine har måttet sande, at hun ikke er en morgenmadsperson, men hvordan får man så egentlig alle sine proteiner? Celine bekymrer sig om at afbryde Josephine, når vi optager. Måske er det nogle gange nødvendigt… I det her afsnit er vi nysgerrige på sandheden, på placebo, på erfaringer og på, hvad forskningen siger. Vi taler ikke om konkret forskning, men mere om, når levede og praktiske erfaringer siger noget andet end forskningen. Herunder unge, mandlige coaches, der ved alt om den aldrende kvindekrop.Hvis man er villig til at kigge sine sandheder efter i sømmene, kan det give flere handlemuligheder. Det er svært at slippe nedarvede, indgroede og omhyggeligt opstillede sandheder. Mindst lige så svært, som det er at ændre vaner. Og vaner kan åbenbart både være svære og indimellem skræmmende nemme at ændre: Et badeværelsesforhæng skulle kun flyttes fem centimeter, og så gik hele hudplejerutinen i vasken. Og ny jingle, fordi den anden var forsvundet?! GOD LYTTER!