Jagten på den perfekte julegave
HULiGENNEM
Family, Kids, Stories
Om podcasten
I et lille sneklædt hus på den nordøstlige del af planeten HULiGENNEM sidder en vært ved navn Sebastian. Han burde egentlig være på arbejde, men han har meldt sig syg. For det er den 1. december, og Sebastian HADER julen. På planeten HULiGENNEM fylder julen MEGET. Hver dag bliver der serveret risengrød i alle tomme skåle. I de varme stuer bliver der bagt de mest eventyrlige julekager. Og hvert torv er pyntet med gigantiske høje, lysende juletræer med slikfyldte kræmmerhuse på grenene og bunkevis af julegaver. Og lige præcis derfor har Sebastian tænkt sig at holde sig for sig selv hele julen. Bag en låst dør i sit lille hus. Uden julestemning, juletræer og julesmåkager. Ellers tak. Det, Sebastian bare ikke ved endnu, er, at der lige om lidt sker noget inde i hans skorsten ... Hov - kunne du høre det? Det lyder, som om, der er nogen, der prøver at komme NED i den. Hov, arg, ups! - det lyder ikke, som om der helt er plads nok. Gad vide, hvem der er på vej? Producer