Fra fiskestang til jagtgevær – Andreas’ vej ind i jagtlivet
JÆGERLIV · Paw Sivekær Poulsen
Beskrivelse
I dette afsnit af JÆGERLIV møder vi Andreas, der er vokset op med fiskestang og majs på krogen – men som først sent i livet fandt vejen til jagtens verden. Andreas deler sin personlige rejse fra de første fisketure bag sportshallen til oplevelser med telt, shelter og naturferier i Lofoten, Island og det sydlige Norge. Det var mødet med svigerfamilien, især svigerfarens passion for jagt, der for alvor tændte en gnist – og det blev starten på en ny livsstil fyldt med fællesskab, ro og respekt for naturen. Vi taler om vejen til jagttegnet, de første jagtoplevelser, glæden ved naturen og hvordan det hele kulminerede med den første buk i maj 2025. Et ærligt og inspirerende afsnit for dig, der måske selv går med en spirende lyst til at træde ind i jagtens verden – eller bare elsker at høre personlige fortællinger om det moderne jægerliv. 🎯 Præsenteret i samarbejde med SIE Hunting – jagtudstyr og viden, du kan stole på.