Spring til indhold
Når virksomheden skabes fra hjertet, fremfor 5-årsplaner og budgetter - med Mie Moltke - Iværksætterdrømme

Når virksomheden skabes fra hjertet, fremfor 5-årsplaner og budgetter - med Mie Moltke

Iværksætterdrømme · Alexander Stricker

9. marts 2026 58m
0:00 58m

Beskrivelse

Virksomhedsguiden, som er repræsenteret i afsnittet her, er en hjælpende hånd på vejen, til dig som er i gang med at bygge virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du forskellig digital vejledning og praktisk hjælp fra det offentlige, uanset om du står med en ny idé, skal lægge budgetter, undersøge muligheder for finansiering eller have styr på f.eks. varemærke. Her finder du også offentlige erhvervsfremmetilbud såsom tilskud, netværk, events og andet der kan hjælpe dig videre. Hvad sker der hvis du skifter de store 5-årsplaner og budgetter ud med intuition og mavefornemmelse, som det der må guide og lede dig i din virksomhed? Det får du bl.a. svar på i det her afsnit af Iværksætterdrømme, hvor jeg har besøg af Mie Moltke. De fleste kender hende nok fra hendes mange år i Vild med dans, men i afsnittet her møder du hende et noget andet sted vil jeg gerne garantere. For vi taler ikke så meget om performance, og præstation og alt det man normalt måler succes på. Vi taler i stedet om det, der ligger under overfladen. Om kontakten til kroppen, om intuitionen, om frygten for ikke at gøre det godt nok – og om hvordan man skaber en virksomhed, der også føles rigtig at være i. Mie Moltke fortæller om sin egen rejse fra en danseverden som var præget af perfektionisme, kontrol og et "kropshad" til i dag at have skabt sin virksomhed Moving Souls, hvor hun netop hjælper andre med at leve og skabe fra hjertet, ved at forbinde bevægelse med personlig udvikling og mindset - så vi har os selv med i det vi gør. Vi taler om hvordan Mie ikke har bygget sin virksomhed op ud fra den klassiske forstand, men i stedet har fulgt det der føltes rigtigt for hende. Og det betyder at hun hverken har lagt en stor 5-årsplan eller tænkt i vækststrategier og forretningsmodeller som det første. I afsnittet kommer vi samtidig ind på: hvorfor perfektionisme og kontrol ofte trækker os længere væk fra os selv hvordan man kan bygge en virksomhed fra hjertet, uden at miste sig selv i strategi-planer, forventninger og tanker som "Jeg burde nok gøre sådan..." hvad der sker, når man begynder at lytte mere til kroppen end til frygten hvorfor det ikke nødvendigvis er den mest rationelle vej, der er den rigtige og hvordan man skaber en hverdag og en forretning, man faktisk har lyst til at være i, også på den lange bane I slutningen af afsnittet kommer vi ind på præstationsangst, det at stå foran andre mennesker og mærke ubehaget, og hvorfor det nogle gange er langt mere forløsende at være ærlig end at prøve at holde facaden. Og så deler Mie også, hvad hun helt bevidst vælger ikke at gøre i sin virksomhed, for at kunne blive ved med at have sig selv med i det. Det her afsnit er til dig, der er træt af at presse dig selv ind i en måde at drive virksomhed på, som ikke føles sand for dig. Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :) IVÆRKSÆTTERDRØMME www.iværksætterdrømme.dk INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her Skal du med til næste LIVE-podcast? Find billetter her Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Andre episoder fra Iværksætterdrømme Se alle episoder →