Lars Trier Mogensen: Hvilken slags Mette Frederiksen bliver statsminister denne gang?
Informations Forsamlingshus · Dagbladet Information
Beskrivelse
Spørger man Lars Trier Mogensen, er valgkampens store spørgsmål ikke, hvem der bliver statsminister, men snarere hvilken politik, hun vælger at føre. --- Valgkampen kører for fuld damp. Men for måske første gang i nyere tid hersker der meget lidt usikkerhed om, hvem der står tilbage som statsminister på den anden side af valget – i hvert fald hvis man spørger Informations politiske analytiker Lars Trier Mogensen, der spår en sjælden 3. regeringsperiode for Mette Frederiksen. I denne udgave af Informations Forsamlingshus tager han os igennem de forskellige versioner af Mette Frederiksen, der med hver sin politiske agenda kan erobre statsministerposten – og så giver han sin analyse af, hvorfor der findes så få gangbare alternativer. Arrangementet er en del af vores særlige valgprogram her i Informations Forsamlingshus, hvor vi gennem en række samtaler frem mod valget tager temperaturen på valgkampen 2026 og gør os selv og hinanden klogere på, hvor krydset skal sættes. Læs mere og køb billet på butik.information.dk – eller tryk på linket her.