Beskrivelse
I modsætning til tidligere, hvor skuespiller Waage Sandø altid havde travlt og levede mange liv ud i sin tilværelse, er livet blevet mere enkelt. "Det forunderlige er, at når man er ung, virker alderdommen uendeligt langt væk - men når man bliver gammel, virker ungdommen ekstremt tæt på" som Waage siger. Hans fod er "nedbrudt som en ruin", og hans øjne "dugger som ruderne på en ostebutik", men når han står ud af sengen, er ikke det store forandret: "om morgenen er jeg træt og langsom, men det er ligesom i gamle dage, hvor jeg havde været ude og buldre, bare uden alkohol." Vært, idé og tilrettelæggelse: Iben Maria Zeuthen. Medtilrettelægger og redaktør: Mikkel Clausen. Musik og klip: Hjalte Lehmann. Produceret for DR af FILT cph.