Animisme – Fortællinger og digte med Rune Engelbreth Larsen
Hvor skal vi hen? · Theis Scherfig
Beskrivelse
I dette afsnit udfoldes animisme gennem folklore, fortællinger og digte, af forfatter og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen. Vi hører fortællinger fra Runes store værk ”Animisme – fra klippekunst til klimakrise” og digtoplæsning fra hans digtsamlinger ”Kaftdyr” og ”Egosaurus”. Fortællingerne og digtene taler ind vores tidligere og nuværende natursyn og handler om taknemmelighed og ærefrygt for naturen og hvordan vi relaterer og skaber gode relationer til naturen. I podcasten hører vi blandt andet fortællinger om Agnete og havmanden, Loke der bliver til en hoppe og Ravnen derredder pigen. Fra digtsamlingen ”Kraftdyr” får 10 dyr, der alle har været udryddet i Danmark (undtagen kronhjorten), ordet. Fælles for alle dyrene, der i øvrigt er kommet tilbage, er at de har levet i Danmark i løbet af de sidste 10.000 år og er nøglearter og dermed altafgørende for økosystemer. Derfor er detre digte Ulven, Vildsvinet og Gråsælen, som Rune læser op, yders relevante for den danske natur og biodiversitetskrisen i dagens Danmark. Gæst: Rune Engelbreth Larsen Hjemmeside om animisme: alteria.dk Vært og producent: Theis Scherfig