Prompting i 2026: Derfor virker det, du lærte sidste år, ikke længere
HverdagsAI · Jacob Lynov Mindak
Beskrivelse
Måden, vi prompter AI på, har ændret sig. De nyeste modeller er blevet bedre til selv at strukturere opgaver, lave research og finde vejen frem. Derfor kan lange trin-for-trin-instruktioner i nogle tilfælde spænde ben for resultatet. I denne episode ser vi på, hvordan du i stedet formulerer tydelige mål, succeskriterier og rammer uden at micromanage modellen. Vi taler også om memory, modstridende instruktioner og risikoen for, at din AI bliver lidt for enig med dig. I episoden taler vi blandt andet om: hvorfor moderne AI-modeller kræver en anden tilgang til prompting hvordan du beskriver mål og ønsket leverance frem for hele arbejdsmetoden hvornår konkrete kilder, eksempler og anden kontekst stadig er afgørende hvorfor roller især kan bruges til at styre stil, tone og format hvordan memory, projekter og faste instruktioner påvirker modellens svar hvorfor for meget eller modstridende kontekst kan forringe resultatet hvordan du bevarer din egen dømmekraft, når AI bliver mere enig med dig Denne episode er for dig, som allerede bruger ChatGPT, Claude, Gemini eller Copilot og vil opdatere dine promptvaner, så de passer bedre til de nyeste modeller og giver mere præcise og anvendelige resultater i arbejdsdagen. Vil I styrke medarbejdernes praktiske brug af AI og arbejde mere struktureret med blandt andet prompt engineering, tilbyder HverdagsAI et AI-kursus for virksomheder, som tilpasses jeres niveau, værktøjer og daglige arbejdsopgaver. Find flere kurser og løsninger på hverdagsai.dk.