Serien om optimal livsstil for dig. afsnit 5. Skærme og digitale inputs indflydelse på dit liv.
Hvem er jeg egentlig? · Philip Poulsen
Beskrivelse
Velkommen til en serie om den optimale livsstil for dig. Ikke den ''rigtige'' livsstil, den ''korrekte'' livsstil, den ''trendy'' livsstil eller en ''one size fit all'' livsstil. Serien undersøger aspekter som påvirker vores livsstil på godt og ondt. Dagens afsnit handler om skærme og den digitale verden igennem smartphone, computere og tv. Hvilken rolle spiller skærmene fra din mobil, pc og tv i dit liv? Hvad betyder din oplevelse med dine skærme, for din livskvalitet? Hvad gør vores skærmforbrug, helt konkret ved os mennesker? Hvordan bruger du skærmene/det digitale liv, og er du bevidst omkring hvorfor du bruger det? Hvordan ville din livsstil og livskvalitet være, hvis du minimerede dit skærmforbrug? Er der alternativer til skærmen i 2026? Jeg fortæller ud fra egen erfaringer, og naturligvis også ud fra de mange studier og forskningsresultater, som har set dagens lys. Jeg refererer bl.a. til den amerikanske forsker Andrew Hubbeman, og psykiateren samt professoren Anna Lembke, som bakker dagens afsnit op, med faktuel og videnskabelig viden. Billedet er fra den amerikanske kunster og fotograf Eric Pickersgill. Han har lavet en serie af billeder kaldet ''Removed'' hvor han har taget typiske hverdagsbilleder af mennesker, hvor telefonen er en del af selskabet. Han har dog valgt at fjerne telefonen eller Ipad'en så vi udelukkende ser os mennesker stirre ned i vores håndflade. Hvad gør det ved dig, når du ser et billede som dette, hvor en familie er samlet, men alle kigger i deres hånd, i stedet for på hinanden?