Beskrivelse
For en gangs skyld har et emne med kirkelig betydning været en del af valgkampen før et folketingsvalg: Store Bededag. Det har fået en lytter til at spørge præstepanelet om, hvad Jesus mon ville have sagt til, at det er regering og folketing, der bestemmer over folkekirken. En anden kvindelig lytter er klar til at lade livet tage en ny kurs - midt i 50erne har hun kvittet jobbet og har lyst til at finde et nyt. Eller måske begynde på et studium. Problemet er bare: Hvor finder man modet til at tage store spring? En tredje lytter er blevet betænkelig ved, om det var rigtigt at introducere hendes spirituelt interesserede veninde med i kirke. "Præsten brød sig i hvert fald ikke om at høre, at hun mener at have kontakt med afdøde", skriver hun. Sognepræsterne Charlotte Dybdahl Winther, Eva Holmegaard Larsen og Tobias Kjærulf fra henholdsvis Køge, Nødebo og Gadevang samt Helleruplund kirker er gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis.