Alle episoder

Afsnit 43 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elekt

Afsnit 42 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er

Afsnit 41 Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og

Afsnit 40 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) be

Afsnit 39 Alkalimetallerne hører hjemme i den første hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi brint, lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium. Men udover deres hovedgruppe i det periodiske system og suffixet "-ium", hvad har d

Afsnit 38. Det periodiske system kan beskrives på mange måder; Et billede af nogle stablede kvadrater på et kort i skolen, en tabelarrangering af grundstofferne eller indholdsfortegnelsen på hele vores univers (indtil videre...) Kort sagt er det per

Afsnit 37. Vi har snakket om perioden Kambrium; eksplosionen af liv. Men lige efter Kambrium, kommer endnu en periode, nemlig Ordovicium. Ordovicium har ikke den samme brand-værdi som Kambrium, men den er ikke desto mindre lige så vigtig for det livet

Afsnit 36. Blob. Ja, blob - Det beskriver bedst de runde aftryk med tværgående striber vi finder i fossilerne af det tidligste dyreliv. For før Den Kambriske Eksplosion var der nemlig også dyr; de havde dog ikke knogler, hverken indeni eller uden p

Afsnit 35. I sidste afsnit snakkede vi om hvad disse små strenge af "kode", vi kalder virus, egentlig er. I dette afsnit kommer vi nærmere hvordan de er; hvordan muterer de? hvordan var de for 1000 år siden? og kunne man forestille sig en verden uden

Afsnit 34. Virusser; de er meget små og når de kommer ind i din krop, kan de gøre dig syg. Vi kan takke virusser for forkølelse, AIDS, skoldkopper, mæslinger, influenza, corona og meget, meget mere. Men på trods af dens uhyrligheder, er denne lill

Afsnit 33. Vi har haft fem store masseudryddelser på jorden, hvor der altså er mistet over 50% af alt liv - Men efter hver masseudryddelse af liv, har der naturligvis været en genopblomstring af liv. Det er bl.a. det Tais Wittchen Dahl forklarer i de

Afsnit 32. Adam Price gæster denne uges "Forklarer alt", for at fortælle om fortællingen om det hele. Adam er bl.a. manuskriptforfatteren bag serier som Borgen, Anna Pihl, Herrens Veje og mange flere. Men dagens historie handler ikke om en stærk hov

Afsnit 31. Hvis en giraf har strukket sig hele sit liv og får en længere hals, får den så unger der har en længere hals? Kommer vi egentlig fra Asien? Og hvem kan ikke glemme atomteorien med de fire grundelementer; vand, ild, jord og luft - Hvad bl

Afsnit 30. Mange emner er gået igen over de sidste 29 afsnit, men ét ord er alligevel ofte nævnt som enten en styrkemarkør eller en kommentar - Og det er nemlig "Nobelprisen". Det er indlysende at denne prestigefyldte internationale hæderspris ikke

Afsnit 29. Vi har haft liv i nogle hundredemillioner år nu og alt er skæppeskønt... Men hov, hvad er det? Er det en verdensomspændende katastrofe der udsletter over halvdelen af alle dyrearter på Jorden? Igen? Og igen? Og igen? Masseudryddelser er

Afsnit 28. Vi er i 1970, de flerfarvede BH-løse tankegange fylder ikke kun i tidsånden men også i videnskaben. Dette afsnit er nemlig en ode til James Lovelock's "Gaiateori". Miljøforholdene på planeten jorden bliver reguleret af de levende organis

Afsnit 27. En lov fortæller "hvad", men en teori fortæller "hvorfor". Og i dette afsnit dykker vi ned i "hvordan" vi er kommet frem til de teorier vi forstår vores verden med i dag. Vores viden står på skuldrene af noget vi vidste engang og alle vo

Afsnit 26. Dette afsnit er en special og en afstikker fra vores originale tidslinje. For efter at være kommet mange milliarder år ind i universets historie, dukker der altså en masse spørgsmål op; Hvorfor smider vi ikke bare atomaffald ind i solen?

Afsnit 25. Saturn, med sit store smukke ringsystem. Planeten, der i sin eksistens, er manualen til hvordan en rigtig planet ser ud. Den store gaskæmpe med det gullige blik i øjet - men ikke et ulækkert Io-agtig gulligt blik, men snarere et stoisk rom

Afsnit 24. Dagens emne er verdenshistoriens andet big bang - Men denne eksplosion forklarer ikke universets oprindelse, den markerer nemlig en enestående periode af evolutionær nyskabelse! Denne periode var kort sagt Darwin's våde drøm; Nogle fik t

Afsnit 23. Vi har liv, fotosyntese og en jord der er rar at være på - Hvad mere skal man bruge? ...en del mere, åbenbart. For i dagens afsnit guider Tais os i gennem de milliarder af år fra livets spæde begyndelse, til det evolutionære gennembrud

Afsnit 22. Dette afsnit er næste bind i sagaen om vores solsystem, denne gang tager vi fat i Neptun og Uranus; De to gigantiske iskæmper. I de yderste baner af vores solsystem, hvor planeter bliver forsømt af solens lys og varme, ligger de to frosne

Afsnit 21. Broen fra livløse molekyler til liv er lagt og vi kan nu bare slappe af og vente på at blive til mennesker... Eller kan vi? For dagens afsnit handler nemlig om livet fra dets oprindelse til dets udvikling af fotosyntese, samt det gådefulde

Afsnit 20. Dagens afsnit er en opskrift på hvordan man laver Planeten Jorden - Langtidstilberedt med et fløjlsblødt indre under et knasende sprødt lag klippe med liv på, hvilket ganske enkelt er uimodståeligt. Stegetiden for vores planet afhænger

Afsnit 19. Visdom er at vide, hvad du ikke ved. Og det er denne uges afsnits omdrejningspunkt, når vi skal snakke om alt det, vi ikke ved (...endnu). Hvorfor er universet fladt og ens i alle retninger? Og hvorfor skifter neutrinoen ham? Dette, og meget

Afsnit 18. Hos CERN har ekstremerne gode vilkår; for CERN huser nemlig det største antal kloge hoveder i verden og er det største laboratorie nogensinde. Derudover, huser CERN også LHC acceleratoren, som er den største partikelaccelerator nogensind

Afsnit 17. Mars og Jorden; To søskende, der er vokset fra hinanden. En gold ødemark, en våd klippe. Listen med deres forskelligheder er efterhånden længere end den med deres ligheder. For det eneste de har til fælles nu, er at de begge er klippepl

Afsnit 16.Udover Jorden, er det nok den planet vi har omtalt mest i Hva så?! forklarer alt. I dag skal vi snakke om solsystemets største af slagsen og selvom hun er fuld af gas, har vi altid kunne regne med hende. I dag skal vi nemlig snakke om, Jupit

Afsnit 15. Vores solsystem består af andet end vores enorme sol og en håndfuld planeter. Der hænger også et ring af kæmpe store stykker sten og is. Og der er ikke kun et af disse såkaldte “bælter”. Og ud over det, fiser der også asteroider r

Afsnit 14.I ved vi, at der findes tusinder og atter tusinder af planeter rundt om fremmede stjerner, men sådan har det ikke altid været. Faktisk er alle exoplanter vi kender i dag, fundet i min levetid og det ikke været let. I dagens afsnit skal vi s