Beskrivelse
HOPES & WISHES En unik menneskelig egenskab er evnen til refleksion (selvom nogle bruger den for lidt) og herunder hører de ret udbredte men nok også ofte skjulte "håb og ønsker". De kommer i mange former hos det enkelte menneske og kan naturligvis også være meget direkte og åbenbare på vegne af hele grupper, nationer, ja, hele verden og jorden. To enkle ord med så stor betydning, forskellige og dog nært beslægtede. De rummer også begge det mulige og umulige. Det opnåelige og den urealistiske fantasi. Men trods det moderne menneskes rationelle tilgang til livet er det uomtvisteligt, at vi stadig har brug for at nære "håb og ønsker". Alene og sammen. A-ha, Björk, Anna Calvi, Toni Childs, Billie Eilish, Enya, Rupert Hine, Hurts, Imagine Dragons, Moi Caprice, Peter Murphy, Bill Nelson, Panic At The Disco, Pink Floyd, R.E.M., Olivia Rodrigo, Emelie Sande, Simple Minds, Split Enz og Taylor Swift udtrykker "håb og ønsker" i musik.