Beskrivelse
Sejrstimen er en udsendelse med studievært Sten Sejr. Han har en stor kærlighed for musik og er tilmed selv udøvende sanger og musiker. Udsendelsen bevæger sig rundt i temaer, fra studieværtens egen pladesamling og indeholder typisk mindre kendte numre med temaets kunstner. Et tema kan være med en bestemt komponist, producer, et bestemt land eller noget helt andet. Mulighederne er mange. Det ultimative tema er på programmet idag. Musik om musik. Som måske burde have været program nr. 1 men blev nr. 60! Der er ikke skrevet mange men lige akkurat nok til at fylde en Sejrstime ud. De ubestridte mestre er ABBA der udover den berømte fra 77 har leveret endnu en rørende, perfekt og melankolsk hyldest til musikken på deres sidste album i 81. Men Prefab Sprout har også skrevet flere .. ja, faktisk dedikeret det seneste album til ren musik hyldest.