Spring til indhold
Hovedstads Guld: Rigsspillemand Steen Jagd & Jagdselskabet - Hovedstads Guld

Hovedstads Guld: Rigsspillemand Steen Jagd & Jagdselskabet

Hovedstads Guld · Radio Folk

17. juni 2026 57m
0:00 57m

Beskrivelse

Velkommen til en podcast om den danske rigsspillemand og komponist, violinist Steen Jagd og hans trio Jagtselskabet. Podcasten her er en del af en serie med titlen Hovedstads Guld – Folkemusik i Danmark, som handler om at dokumentere og formidle Hovedstadens folkemusik og den scene den er en del af, og den er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Kulturministeriet. Tak for det! Vi er i slutningen af april måned og vi er mødt op på Ellemarkskolen i Køge for at optage Jagdselskabet spille til dans, med inkluderet pause med kaffe og kage. Ballet er arrangeret af Køge Spillemandsforening som blev stiftet i 1980, og folkene fra spillemandsforeningen bliver måske nok glade, men også lettere overraskede, over at se os, for vi har glemt at fortælle at vi kom. Ups! Jagdselskabet er bygget op omkring den 76-årige violinist, Steen Jagd Andersen, fra Valby, og deres repertoir består af en blanding af traditionel dansemusik - ikke mindst musik fra den vestjyske torader spillemand, Thomas Thomsen, som Steen lærte hos og spillede med da han var ung - og så ny musik inspireret af den danske spillemandstradition, ny musik som Steen har komponeret i løbet af årene. Udover samarbejdet med Thomas Thomsen vil nogen kende Steen fra hans mangeårige samspil med spillemanden Jørgen Jeppesen, også kaldet Venstrehånds Jørgen - de to havde bandet Dansk Arbejde bl.a. sammen med Smeden fra Dragør, Carsten Holm, som var kendt for at slå den ondeste kontrabas i København og omegn. I Jagdselskabet spiller Steen Jagd sammen med rigsspillemand, violinist Kristian Bugge og med pianist Malene Daniels Beck. I 2022 udgav de sammen albummet Jagdselskabet, som indeholder 17 melodier som Steen har komponeret på "skuldrene af dansk folkemusik- og dansetradition", som han selv formulerer det.

Andre episoder fra Hovedstads Guld Se alle episoder →