Spring til indhold
Barbie Museum - en genvej til lykke - Hovedstaden

Barbie Museum - en genvej til lykke

Hovedstaden · Copenhagen Archive

15. december 2025 16m
0:00 16m

Beskrivelse

Siden 1989 har Lene Darlie Pedersen opbygget, hvad der formentlig er Danmarks største samling af barbiedukker. I alt består den af over 4000 dukker, næsten samtlige af dem er udstillet på hendes helt eget Barbiemuseum, der åbnede i 1994. Her er ingen faste åbningstider, men alle kan booke en omvisning og få en tur rundt på museet af Lene. Hun har arbejdet i en børneinstitution hele livet og bor selv i ejendommen ved Borups Allé, hvor museet ligger. »Jeg har aldrig leget med Barbie. Jeg er for gammel. Men jeg samlede på gammelt legetøj og gik i en legetøjsklub, der hed Snurretoppen. Der var en, der samlede på Barbiedukker, og så tænkte jeg, at det var da meget sjovt. Og så har det taget lidt overhånd, kan du se,« forklarer Lene, mens hun viser rundt i det tætpakkede museum i to etager. Det er ikke til at se udefra, hvor de nedrullede persienner og den lukkede facade ikke gør meget væsen af sig. Kun et skilt på bygningen afslører, at der inde bag ved gemmer sig en samling ud over det sædvanlige.  Støttet af: Bispebjerg Lokaludvalg og Politiken-Fonden Fotograf: Ulf Svane Poet: Claus Høxbroe Klip: Amalia Bonne Musik: Peter Danstrup Tekst: Mathias Kobberrød Rasmussen cpharchive.dk instagram/cpharchive ulfsvane.com

Andre episoder fra Hovedstaden Se alle episoder →