“Måske er du ikke problemet” [Episode 18: Der hvor lyset siver ind]

“Hvad hvis der aldrig var noget galt med dig?” Måske har du prøvet at stå midt i dit eget liv og tænke: Hvorfor reagerer jeg sådan? Hvorfor kan jeg ikke bare slippe det? Hvorfor bliver jeg ved med at tage ansvar for ting, der egentlig ikke er mine? Og hvad er der egentlig galt med mig? Det er nogle af de spørgsmål, Line begynder at stille sig selv i denne episode. Men måske er det netop det sidste spørgsmål, der skal vendes på hovedet. For hvad nu hvis der ikke var noget galt med hende? Hvad hvis det, hun hele sit liv har troet var hendes personlighed, i virkeligheden var måder, hun havde lært at passe på sig selv på? At have styr på alting. At analysere mennesker. At være den, der tager ansvar. At mærke stemningen i et rum, før nogen andre gør. At forsøge at forudse, hvad der kommer, så hun kan være klar. Det kan ligne styrke. Og det kan det også være. Men nogle gange kan det, der engang hjalp dig med at komme igennem noget, blive ved med at styre dig længe efter, at du ikke længere har brug for det. Det er det, Line begynder at opdage. Hun øver sig i noget, der lyder så simpelt, men som for hende er enormt: At lade andre tage ansvar for deres eget. At sige nej uden at forklare sig. At lade nogen være utilfreds uden straks at forsøge at gøre det godt igen. Og måske kender du den følelse. Den lille uro, der kommer, når du ikke længere gør det, du plejer. Når du ikke redder situationen. Når du ikke tager telefonen. Når du ikke løser problemet. Når nogen bliver skuffede, og du opdager, at du faktisk godt kan blive stående. Det er dér, noget begynder at forandre sig. For Line opdager, at hendes krop stadig kan reagere, selv når hendes voksne jeg godt ved, at hun er et andet sted nu. Fortiden kan dukke op som uro, billeder, kropslige reaktioner og gamle følelser, selv når hovedet siger: Jeg er tryg. Og måske er det en af de vigtigste ting i denne episode: Du behøver ikke være ødelagt, fordi du reagerer. Du behøver ikke være forkert, fordi noget stadig gør ondt. Og du behøver ikke blive ved med at bære en gammel fortælling, bare fordi du har båret den længe. For nogle gange er helingen ikke at blive en ny person. Måske er det at opdage, hvem du var, før du begyndte at tro, at du skulle være noget andet. Så hvis der sidder en lille del af dig og lytter med lige nu og tænker: “Det dér handler ikke om mig…” så lyt alligevel. For måske handler det ikke om dig. Måske handler det om den måde, du har lært at være dig på. Og måske er det på tide at stille et andet spørgsmål: Hvad hvis der aldrig var noget galt med dig? Du lytter til Hønsesnak.