"Ingen lærte hende at sige nej" [Episode 5: Der hvor lyset siver ind]

Der findes nogle steder i os, som vi ikke rigtig har ord for. Steder, der ikke nødvendigvis fylder i tankerne til hverdag, men som alligevel påvirker, hvordan vi mærker os selv, hvordan vi er i relationer, og hvad vi kommer til at sige ja til. I den her episode følger vi Line ind i de år, hvor hun langsomt mister forbindelsen til sig selv, uden helt at opdage det. Hun bliver hende, der forstår, hende der bærer, hende der får ting til at hænge sammen for andre. Men et sted i det begynder hun at forsvinde fra sig selv. Hun oplever relationer, hvor hun prøver at være til stede, prøver at mærke noget rigtigt, men hvor kroppen reagerer på en måde, hun ikke helt forstår. Hun siger ja, også når noget indeni tøver. Hun bliver, også når noget i hende trækker sig væk. Ikke fordi hun vil, men fordi det føles velkendt. Fordi hun aldrig rigtig har lært, hvordan det føles, når noget er trygt. Det er en fortælling om de mønstre, vi kan komme til at gentage, uden at vide hvorfor. Om det, kroppen husker, længe før vi selv begynder at forstå det. Og om det øjeblik, hvor noget begynder at ændre sig. Ikke nødvendigvis med en stor erkendelse, men som en stille fornemmelse af, at noget ikke længere kan være, som det har været. Måske vil du kunne genkende noget af det, mens du lytter. Ikke som en klar tanke, men som en følelse, der allerede er der.