Problemet er ikke AI, men techgiganterne, der står bag - med Rebecca Adler-Nissen
Højtryk · Globalnyt
Beskrivelse
USA’s techgiganter har oparbejdet en enorm magt i verden med deres ejerskab over ny teknologi som kunstig intelligens og enorme rigdom. De bestemmer over, hvad vi ser og ikke ser, altså hvad vi ved. De bestemmer over liv og død i konflikter, de kan tænde og slukke for internettet i adskillige lande. Men de vil have endnu hurtigere fremskridt, og på flere punkter kan Grønland være en nyttig brik. Men det har overrasket Rebecca Adler-Nissen, hvor meget det handler om at komme først i den geopolitiske konkurrence med Kina. Det handler om at være størst hurtigst og bedst og ikke blive bremse at nogle regler. Rebecca Adler-Nissen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det Nationale Center for AI i Samfundet. Hun understreger, at vi skal skelne mellem kunstig intelligens som teknologi og så de virksomheder, der ejer den. Kunstig intelligens er hverken godt eller skidt. Gæst: Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det nationale center for AI i samfundet Vært: Kirsten Larsen Lyddesign: Jonas Johs Andersen Højtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]