Nærvær trumfer skærm - samtale med klubleder Rikke Grønhøj
HJERNESMART · Anette Prehn
Beskrivelse
Hvordan ser en klub inspireret af Hjernesmart-universet f.eks. ud? Episoden her rummer en samtale mellem Anette Prehn og klubleder Rikke Grønhøj, der har etableret ungdomsklubben T-krydset i Haderslev. Rikke fortæller bl.a. om, hvordan pointer og værktøjer fra de hjernesmarte bøger er blevet integreret i klubbens hverdag. Hør Rikke fortælle om: Mobilfri rum, hvor nærvær trumfer skærm. Hvordan unge kan øve sig i lederskab såvel som følgeskab, som her ifm. at de laver lagkage. Pigen, der turde gå imod flokken og mene noget andet - og hvordan du i den type situationer kan nære børnenes livslæring. Statustruslernes rolle i socialt samspil- og hvad du som voksen kan gøre for at "oversætte" det, der foregår konstruktivt. Episoden her er en del af "HJERNESMART I VERDEN", hvor Anette Prehn taler med læsere om den konkrete anvendelse og værdi af de hjernesmarte værktøjer. Rikke er i særdeleshed glad for bogen "Afledte effekter", der fås hos boghandelen. Også minibøgerne "Hjernevenner" og "Fem hjernesmarte plakater" omtales til sidst i episoden. Du vil måske også finde podcastens episode 6 "Er mobilfri et korstog mod børn og unge?" samt episode 7 "Mobilfri læringsrum og omsorgsrum - sådan gør du!" interessant. Læs mere og find mobilfri plakater til download her: www.hjernesmart.dk/mobilfri Anette Prehn er sociolog, forfatter til mere end 20 bogtitler og foredragsholder. Læs mere på www.hjernesmart.dk God lytte- og læringslyst!