Beskrivelse
Ida har engang fortalt Mette, at der er meget fokus på krop i Australien, så i dagens afsnit, ringer Mette for at følge op på netop det. Hvad er kropsidealet i Australien? I Australien er kropsidealet slank, glat barberet og solbrun, her er det ikke unormalt at få foretaget et kosmetisk indgreb, hvis det er det, der gør en glad. Modsat fylder den naturlige skønhed i Europa, hvor man helst skal acceptere det lærred man har fået givet. Måske det er derfor Ida mener det er snyd, når man begynder at rette til med kniv og saks for at opnå det “rigtige” udseende. Så Mette udfordrer Ida: Hvis dit hus er grimt, renoverer du det jo, så hvorfor er det anderledes når det kommer til kroppen? God fornøjelse på medhør :)