Spring til indhold
Musikeren Jørgen Olsen: Jeg blev født på Albanigade - Historier fra Odense

Musikeren Jørgen Olsen: Jeg blev født på Albanigade

Historier fra Odense · Historiens Hus

7. december 2022 44m
0:00 44m

Beskrivelse

Lyt til den nye spændende podcast, hvor Jørgen Olsen fra Brdr. Olsen fortæller om sin opvækst i Bolbro og Hjallese. En fortælling fyldt med anekdoter om musikken, skoletiden og en stor kærlighed til biler. Hør om lejligheden i på Stadionvej og venner fra gaden, dyrskuet og det omrejsende cirkus med den lille mystiske pige, der forsvandt, da cirkus drog videre, men som han aldrig glemte. Stadionvej var tæt på cykelbanen og Odense Stadion, hvor Jørgen og vennerne sneg sig igennem hegnet for at se OB spiller. Familien holdt meget af musik og faderen havde været trommeslager i et swingband. Forældrenes musikinteresse smittede af på brødrene, og Jørgen blev sendt i musikalsk legestue – som femårig kørte han alene tværs gennem byen med bybussen for at komme til legestuen. Da Jørgen Olsen begyndte i skole, kom han på Henriette Hørlück privatskole og han fortæller, at han lærte meget, men flere af de gamle lærerinder kunne være barske og kantede overfor børnene. I podcasten kan du også høre mange gode historier om biler. Der er Monte Carlo biler, Morris Minier og Austin Healeyer. Inden familien Olsen flyttede fra Odense, boede de en periode på Hjallesevej. Det var noget helt andet end Bolbro og Stadionvej. Men det var tæt på Fruens Bøge og Skovsøen, hvor der blev løbet på skøjteløb om vinteren. Det var her, at Jørgen Olsen for alvor begyndte at få øjnene op for de søde piger. Hør alt dette og meget mere i denne nye podcast fra ”Historier fra Odense”.

Andre episoder fra Historier fra Odense Se alle episoder →