Beskrivelse
Mange husker, hvor de opholdt sig den 11. september, da et terrorangreb fik World Trade Center til at styrte i grus. I denne udgave af Historier fra Odense er vi taget med Odensefødte Henrik Rehr til New York på denne skæbnesvangre dag. Tegneserietegneren Henrik Rehr, der er født og opvokset i Odense, sad hjemme på femte etage med sin yngste søn og arbejdede, da det første fly ramte tårnene. På TV fulgte han nøje med og hørte de første teorier om uheld, men så ramte det andet fly og så var alle klar over, at der var tale om terror. Hans ejendom blev evakueret. Frivillige hjalp med både for at sejle de flygtende over Hudson Floden og til New Jersey. Henrik prøvede at finde sin kone. Hun og deres store barn var begge tilbage på Manhattan. Det var nervepirrende timer i uvished. Hør om hvordan familien fandt hinanden igen og den lange vej tilbage til ejendommen ved Ground Zero, der betød mange ophold ved venner og familie indtil jul og nytår 2001.