Alle episoder

Estrup er en af de mest kontroversielle danske politikere. Han styrede landet i en årrække gennem provisoriske love og var ovenikøbet udsat for et attentatforsøg. Men hvilket eftermæle fortjener Estrup egentlig? Sammen med ph.d. Jesper Lundsby Skov

Vi tager en tur tilbage til dengang, hvor Romerriget omkransede hele Middelhavet, Mare Nostrum. Sammen med lektor Tønnes Bekker-Nielsen snakker vi om romerne og deres forhold til havet, som handelsvej, arbejdsplads og krigsskueplads.

Antikkens Rom havde omkring en million indbyggere. Hvordan kunne man forsyne så stor en by i antikken? Sammen med lektor Jane Hjarl Petersen bevæger vi os ud til havnebyen Ostia. Her kigger på dens betydning for Rom og hvorfor den er værd at besøge

Vi dykker ned i den arabiske filosofis betydning for bevarelsen og ikke mindst forståelsen af de antikke græske og latinske tekster sammen med professor ved Lund Universitet, Christian Høgel.

Geografisk spredt ud over Danmark ligger de fem imponerende ringborge fra vikingetiden. Borgene var i brug i en meget kort periode og er i dag optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Sammen med Mads Runge fra Museum Odense kigger vi på histor

Vi tager en tur tilbage til De Antikke Olympiske Lege i oldtidens Grækenland. Sammen med Thomas Heine Nielsen dykker vi ned i legenes historie og formål. Vi snakker bl.a. berømte vindere, hvad det krævede at være med og kommer også forbi betydning

Danmarks grundlov fylder 175 år i 2024. Det markerer vi med en podcast, hvor vi kigger på de begivenheder, der gjorde Danmark til et demokrati eller var det i det hele taget et demokrati? I selskab med ph. d. i historie og post. doc. ved Københavns U

Antikkens Grækenland var ikke et samlet land, men bestod af en masse bystater. Hvad karakteriserede disse bystater og kan man tale om en fælles græsk identitet? Lektor Thomas Heine Nielsen fra Saxoinstituttet ved Københavns Universitet gør os kloge

Romerne skrev meget. Rigtig meget. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i den romerske litteraturhistorie. Hvornår begyndte romerne at skrive, havde de deres egen stil og hvem lod de sig inspirere af. Vi kigger på de forskellige genrer

I vores femte og sidste afsnit er vi nået til Cassius Dios egen tid. Det er i begyndelsen af det tredje århundrede under Det Severiske Dynasti, der gennem en borgerkrig har erobret magten efter en relativt fredfyldt periode med kejsere, der respektere

I efteråret 192 evt. er Cassius Dio sammen med det øvrige senat i Colosseum. Her optræder kejser Commodus som dyrekæmper. Da han sejrrigt har trukket sig ud af en kamp mod en struds, fremviser han symbolsk det afhuggede hoved for de forsamlede senat

Hvad er bedst, demokrati eller monarki? Cassius Dio var ikke i tvivl: monarki er en langt bedre styreform end demokrati. Men hvordan skal det ideelle monarki så indrettes? I dette afsnit diskuterer vi, hvorfor Dio anså demokrati som en elendig styrefo

Da Cæsar i vinteren 44 f.v.t. modtager senatet foran det tempel, som han selv har ladet opføre til ære for sin påståede stammoder, gudinden Venus, bliver han siddende. Der går et sus gennem forsamlingen, at blive siddende er et tegn på kongelig a

I 59 f.v.t. gennemførte Cæsar en række jordreformer til fordel for Roms soldater og fattige. Både reformerne og måden de blev gennemtvunget på var stærkt kontroversielle, og Cæsars medkonsul, Bibulus, blev kastet ned af trapperne på Castor og P

I selskab med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, dykker vi med udgangspunkt i statuen af tyrandræberne Harmodius og Aristogeiton ned i mordet og statuens betydning for demokratiseringen af Athen, m

Sammen med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, tager vi på en tur tilbage til det antikke Athen, hvor en stræben efter lighed bl.a. betød, at byens faldne krigere blev begravet i store fællesgrav

Den 31. marts 1917 overdrog Danmark den sidste tropekoloni, Dansk Vestindien, til USA. Forud var gået et forløb med flere forgæves forsøg på at komme af med øerne. Et forløb, der tog sin begyndelse i 1848, da slaverne blev frigivet og moderlandet

"den Harald som vandt sig Danmark al" sådan står der på den store Jelling-sten. Harald var søn af Gorm og Thyra. Det er et trekløver, der om nogen har været med til at skabe Danmark. I selskab med museumsinspektør Adam Bak tager vi tilbage til vi

En triumf var det ypperste en romersk hærfører kunne opnå. Det var en festdag i Rom, der blev skrevet ind i historien og måske endda markeret med en triumfbue. I selskab med lektor Carsten Hjort Lange fra Aalborg Universitet  tager vi turen ad triu

Den 6. august 1945 faldt verdens første atombombe over Hiroshima. Dermed var en ny teknologi for alvor sluppet løs. Der var både frygt og håb for brugen af den nukleare energi. Lektor Casper Sylvest forsker i atomtruslen og er guide på en tur genne

Myterne om antikkens Sparta er mange. Historierne om de uovervindelige krigere er legendariske og bl.a. fortalt i filmen om de 300 krigere, der kæmpede til døden ved Thermopylæ i 480 f.v.t. Men er der hold i myterne eller er det netop myter? Sammen m

Hvornår faldt Romerriget? I 476 da Romulus Augustulus blev afsat eller den 29. maj 1453, da osmannerne erobrede Konstantinopel. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i historien om Det østromerske Rige eller Det byzantinske Rige, som det

I en periode på cirka 150 år forfulgte man for alvor hekse i Danmark. Det var specielt gamle og enlige kvinder, der blev dømt for omgang med djævelen og kastet på bålet. I denne podcast snakker vi hekse med Louise Nyholm Kallestrup og ser bl.a. p

Da man ved Cæsars død i 44 f.v.t. åbnede hans testamente gemte det på en overraskelse. Cæsar adopterede den unge og forholdsvis ukendte Octavian. Hermed startede Octavian en politisk karriere og projekt, der forvandlede Rom til et monarki med Octav

Cæsar er måske den mest berømte romer. Så berømt, at han også har fået en hovedrolle i tegneserien Asterix. Men hvem var Cæsar? Hvor kom han fra, hvad ville han og hvorfor blev han myrdet? Det er nogle af de spørgsmål vi I selskab med lektor J

I den anden podcast om USA's udenrigspoltikken giver Niels Bjerre-Poulsen sit bud på, hvordan man vil se USA agerer på den udenrigspolitiske scene i fremtiden. 

Vi har haft Niels Bjerre-Poulsen fra SDU i studiet til en snak om USAs udenrigspolitik historisk set og hvad vi kan forvente under Joe Biden efter Afghanistan. I første del ser vi på hvorfor og hvordan USA har ageret udenrigspolitisk. 

De var overalt i Romerriget. I byen, på markerne og i den kejserlige administration: Slaverne. Lektor ved SDU Jesper Carlsen giver os en indføring i, hvor man fandt slaverne i Romerriget, hvilken betydning de havde og ikke mindst de mange forskellige

De kæmpede på liv og død – eller gjorde de? I denne podcast dykker vi ned i historien om gladiatorerne i Romerriget. Hvem var de, hvor kom de fra og hvorfor holdt kampene op? I selskab med lektor ved SDU Jesper Carlsen tager vi på en tidsrejse til

Til sidst ser vi på mediebilledet og forholder Lars Erslev Andersen om mediernes dækning af terrorisme er for ensidigt. Vi ser på mediernes portrættering af personer, som har udøvet voldsomme angreb mod uskyldige civile, om der er en forskellighed