Spring til indhold
064 Hvorfor AI ikke stopper »Publish-or-Perish«: Nicolai J. Foss om akademisk konkurrence og kunstig intelligens - Herbys inspiration

064 Hvorfor AI ikke stopper »Publish-or-Perish«: Nicolai J. Foss om akademisk konkurrence og kunstig intelligens

Herbys inspiration · Jonas Herby

9. november 2026 18m
0:00 18m

Beskrivelse

Kilden er et essay skrevet af professor Nicolai J. Foss på hans Substack-blog Notes from a Strategy Scholar. I artiklen forholder Foss sig kritisk til et udbredt essay af et pseudonymiseret forfatter (»Thomas Manabu«) med titlen »The Machine Consumes Itself: Artificial Intelligence and the End of Publish-or-Perish«. Manabu hævder, at store sprogmodeller (LLM'er) vil undergrave akademisk publicering og bringe det præstationsdrevne »publish-or-perish«-system til sit endelige sammenbrud ved at reducere omkostningerne ved at skrive artikler til et minimum.Nicolai J. Foss påviser, at denne tese bygger på en række grundlæggende fejlslutninger om økonomisk knaphed, konkurrencedynamik og institutionel forandring:Forveksling af tekstpræsentation og reel knaphed: Manabu sammenligner billiggørelsen af akademisk tekst med monetær hyperinflation. Foss påpeger imidlertid, at publicerede artikler har værdi, fordi de fungerer som et signal om originale forskningsspørgsmål, metodisk kompetence, teoretisk indsigt og videnskabelig dømmekraft – og ikke blot fordi de er dyre at skrive. At AI gør det billigt at udforme overfladisk troværdige manuskripter, fjerner ikke knapheden på reel videnskabelig kvalitet.Intensivering af »Publish-or-Perish«: Når adgangen til et effektivt skriveværktøj udbredes, forsvinder den akademiske konkurrence om stillinger, fondsmidler og tidsskriftspladser ikke. I stedet justeres forventningerne fra ansættelsesudvalg og bevillingsgivere opad. Resultatet af den teknologiske fremgang kan derfor blive øget publiceringsvolumen, højere forventninger og mere intensiveret konkurrence for forskerne.Øget efterspørgsel på troværdige kvalitetssignaler: Når mængden af manuskripter stiger, bliver det vanskeligere at skelne værdifuld forskning fra ringere arbejde. Dette vil forstærke – snarere end svække – efterspørgslen på stærke kvalitetssignaler såsom tidsskrifters omdømme, institutionelle tilhørsforhold og etablerede netværk.Institutionel tilpasning frem for sammenbrud: Institutioner forsvinder ikke blot, fordi deres underliggende logik indeholder modstridende incitamenter. Akademisk publicering opfylder fortsat afgørende funktioner ved at koordinere evaluering, etablere faglig prioritet og reducere informationsasymmetrier. Forlag og universiteter forventes at tilpasse sig ved at skærpe verifikationen og styrke certificeringen.Udfordringer for den faglige indlæring: Foss tilslutter sig den bekymring, at omfattende kognitiv outsourcing (hvor yngre forskere lader AI varetage skrive- og analyseprocesser) kan svække opbygningen af faglige evalueringskompetencer og videnskabelig dømmekraft. Det afgørende spørgsmål er dog, hvordan institutioner og uddannelser tilrettelægges, så AI fungerer som et supplement frem for en erstatning for intellektuel udvikling.Mangler ved alternative modeller: Manabus forslag om et postdigitalt fællesskab (scholarly commons) baseret på åben dialog mangler konkrete institutionelle løsninger på, hvordan knappe ressourcer, vurderingskriterier og interessekonflikter skal håndteres i praksis.Kort bibliografiTitel: Why AI Will Not End Scholarly Publishing (and the Publish-or-Perish Institution)Forfatter: Nicolai J. FossUdgiver: Substack (Notes from a Strategy Scholar)Dato: 7. november 2026Link: Nicolai J. Foss på Substack

Andre episoder fra Herbys inspiration Se alle episoder →