056 Finanspolitisk lempelse og skatteomlægninger under lup: Vismændenes vurdering af firkløverregeringens økonomiske politik
Herbys inspiration · Jonas Herby
Beskrivelse
I dette kapitel præsenterer De Økonomiske Råds formandskab sin uafhængige vurdering af dansk økonomi og den aktuelle økonomiske politik med særligt fokus på regeringsgrundlaget fra juni 2026. Vismændene konkluderer, at den planlagte finanspolitik for 2026–2027 er mere lempelig, end hvad stabiliseringshensyn tilsiger, og advarer om, at det strukturelle underskud vil ramme budgetlovens grænse i 2027.Rapportens væsentligste analyser og anbefalinger omfatter: Finanspolitik og budgetlovens grænse: Den strukturelle saldo skønnes at forværres med 2,7 pct. af BNP fra 2025 til et underskud på 1,0 pct. af BNP i 2027, hvilket er sammenfaldende med budgetlovens underskudsgrænse. Dette fjerner det finanspolitiske råderum ved uventede stød, og formandskabet opfordrer derfor til at udvise forsigtighed i finansloven ved at indfase stramninger før lempelser. Konjunktursituation uden tegn på ubalancer: Dansk økonomi befinder sig i en behersket højkonjunktur med et svagt positivt kapacitetspres og grundlæggende sunde offentlige finanser. Der ses ikke tydelige tegn på konjunkturbetingede ubalancer på hverken arbejdsmarkedet eller boligmarkedet, idet prisstigningerne på det københavnske boligmarked er aftaget. Kritik af differentieret moms og skatteinitiativer: Regeringens forslag om at halvere fødevaremomsen og afskaffe momsen på frugt og grønt koster 17,4 mia. kr. årligt, øger skattesystemets kompleksitet og udgør et lite målrettet redskab i forhold til folkesundhed, klima og social støtte. Omvendt hilses nedsættelsen af en kapitalbeskatningskommission velkommen, mens forhøjelsen af indskudsloftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr. kritiseres for at udvide uhensigtsmæssig forskelsbehandling af aktieopsparing. Selskabsskat, boafgift og boligbeskatning: Nedsættelsen af selskabsskatten fra 22 til 19 pct. for den ikke-finansielle sektor vurderes at øge investeringer og BNP, men øger uligheden og forøger skatteforskellen til den finansielle sektor (som fastholdes på 26 pct.) uden klar dokumentation for mere overnormal profit i finanssektoren samlet set. Omlægningen af boafgiften mindsker uligheden, men forvrider formueoverdragelse mod egen virksomhed. På boligområdet anbefales det, at en eventuel avancebeskatning indføres som et supplement til og ikke som erstatning for løbende boligskatter, samt at andelsboliger betaler ejendomsværdiskat mod fradrag for fælles renteudgifter. Strukturreformer, erhvervsstøtte og akutplaner: Formandskabet vurderer reduktionen af den direkte hektarstøtte med 1 mia. kr. til en grøn reserve som samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og anbefaler sanering af erhvervsstøtte gennem udfasning af skattefordele for landbrugsjord, DIS-ordningen og tonnageskat. Derudover opfordres der til et mere stabilt F&U-fradrag, bedre prioritering af batteriprojekter i elnettets akutplan samt fokus på tidlig forebyggende indsats i børne- og ungdomspsykiatrien og ved stress på arbejdsmarkedet. Kort bibliografi Titel: Dansk Økonomi, efterår 2026 – Kapitel I: Aktuel økonomisk politik Forfatter / Udgiver: De Økonomiske Råds formandskab (Det Økonomiske Råd / DØRS) Dato: Oktober 2026 Link: DØRS - Dansk Økonomi, efterår 2026 (Kapitel I PDF)