054 Erhvervslicenser og monopoler: Garant for kvalitet eller værn mod konkurrence?
Herbys inspiration · Jonas Herby
Beskrivelse
I denne historisk-økonomiske afhandling undersøger historikeren og økonomen Christoph Buchheim den vesttyske valutareform i juni 1948 (Währungsreform) og den samtidige afskaffelse af pris- og rationaliseringskontroller (Bewirtschaftungsreform). Artiklen leverer en dybdegående analyse af, hvorfor Tysklands økonomi stod fuldstændig stille i de første tre efterkrigsår (1945–1948) på trods af en stort set intakt realkapital og veluddannet arbejdskraft.Hovedkonklusionerne og de centrale økonomiske mekanismer i kilden omfatter: Tilbageholdt inflation og "engpasøkonomi": Krigsfinansieringen opbyggede et enormt pengeoverskud (Geldüberhang) i kombination med et strikt prisloft og rationering. Da pengenes købekraft forsvandt, brød pris- og pengesystemet sammen. Virksomheder og borgere blev tvunget ud i et ineffektivt byttesystem – såkaldte kompensationshandler (Kompensationsgeschäfte) og sortbørsforretninger, som udgjorde op mod halvdelen af alle økonomiske transaktioner. "Vegetativ kontrol" og svigtende incitamenter: I tråd med János Kornais begreb om vegetativ kontrol opførte virksomhederne sig mere som overlevelsesenheder end dynamiske markedsaktører. De horderede råvarer og halvfabrikata på lager for at have byttemidler i stedet for at producere færdigvarer til markedet. Samtidig manglede arbejderne incitament til at yde en ekstra indsats for værdiløse Reichsmark, hvilket holdt arbejdstiden og produktiviteten nede. D-marken og Erhards prisfrigivelse: Indførelsen af D-marken den 20. juni 1948 skar drastisk i pengemængden (et effektivt omstillingsforhold på ca. 100:6,5 for større formuer). Afgørende var det imidlertid, at Ludwig Erhard i Bizone udnyttede øjeblikket til samtidig at frigive priserne på de fleste erhvervs- og forbrugsvarer. Øjeblikkelig genopretning af markedsmekanismen: Valuta- og prisreformen genskabte pengenes funktion som byttemiddel fra den ene dag til den anden. Byttehandlen forsvandt, horderede råvarer og halvfabrikata kom i omløb, og arbejdernes produktivitet steg med over 30 pct. i de efterfølgende måneder. Genovervejelse af revisionistisk forskning: Buchheim imødegår den revisionistiske tese opstillet af historikeren Werner Abelshauser, som hævdede, at valutareformen kun var en bivirkning, og at genopretningen forløb automatisk. Med støtte i nyere økonometriske analyser (bl.a. af Albrecht Ritschl) dokumenterer Buchheim, at pris- og valutareformen var den helt afgørende nøgle til at udløse det økonomiske potentiale og skabe det vesttyske Wirtschaftswunder. Kort bibliografi Titel: Die Währungsreform 1948 in Westdeutschland Forfatter: Christoph Buchheim Tidsskrift / Udgiver: Vierteljahrshefte für Zeitgeschichte (VfZ), Institut für Zeitgeschichte München-Berlin (Årgang 36, Hæfte 2, s. 189–231) Dato: 1988 Link: https://www.ifz-muenchen.de/heftarchiv/1988_2_1_buchheim.pdf