Spring til indhold
052 Bygge- og anlægssektorens reelle klimaaftryk: Inputudledninger, LCA-grænseværdier og det miljøøkonomiske dilemma ved renovering - Herbys inspiration

052 Bygge- og anlægssektorens reelle klimaaftryk: Inputudledninger, LCA-grænseværdier og det miljøøkonomiske dilemma ved renovering

Herbys inspiration · Jonas Herby

17. oktober 2026 25m
0:00 25m

Beskrivelse

I denne rapport fra Boligøkonomisk Videncenter, udarbejdet af cheføkonom Marc Lund Andersen, præsenteres en ny og udvidet metode til at opgøre bygge- og anlægsbranchernes forbrugsbaserede klimaaftryk (BBK) i Danmark fra 1990 til 2024. Rapporten kulegraver sektorens reelle klimabelastning ved at kombinere Energistyrelsens officielle opgørelser med nationalregnskabets input-output-tabeller.Hovedkonklusionerne og de centrale økonomiske pointer i rapporten omfatter: Udvidet opgørelse – Slut- og inputudledninger: Energistyrelsens traditionelle opgørelse medtager kun slutudledninger (hvor aktiviteten registreres som direkte slutforbrug, f.eks. nybyggeri), hvilket udgjorde 8,2 mio. ton CO2e (14,1 pct.) af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2024. Ved at opgøre og tillægge inputudledninger – dvs. bygge- og anlægsarbejde, der leveres som underleverandør/input til andre brancher – tilføjes yderligere 3,55 mio. ton CO2e (6,1 procentpoint). Sektorens samlede klimaaftryk udgjorde dermed 11,72 mio. ton CO2e eller 20,2 pct. af Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk i 2024. Opgør med myten om "30 pct.": Rapporten påviser, at det hyppigt citerede udsagn om, at "byggeriet står for 30 pct. af Danmarks CO2-udledninger", stammer fra utilstrækkeligt dokumenterede kilder og Klimapartnerskabsrapporten fra 2020, som inkluderede energiforbrug til drift af den eksisterende bygningsmasse (ca. 20 procentpoint) sammen med byggeaktiviteten (ca. 10 procentpoint). Historisk udvikling og efficiens (1990–2024): Sektorens samlede udledninger er steget med 23 pct. fra 9,52 mio. ton CO2e i 1990 til 11,72 mio. ton i 2024. Denne stigning dækker over en markant stigning i byggeaktiviteten (1990 var et bundår under Kartoffelkuren). Målt på real CO2e-kroneintensitet (deflateret med byggeomkostningsindekset) er branchen reelt blevet 23 pct. mindre CO2e-udledende pr. krone aktivitet i samme periode, med den største reale effektivisering sket efter 2010. Effekten af CO2e-grænseværdier for nybyggeri: De indførte politiske grænseværdier for nybyggeri (pr. 1. juli 2025, med yderligere opstramninger i 2027 og 2029) repræsenterer en ny tilgang i dansk klimapolitik ved at fokusere på det forbrugsbaserede klimaaftryk over en 50-årig livscyklus (LCA) frem for det territoriale. Hvis 2029-kravene havde været gældende i perioden 2010–2024, vurderes det, at de ville have reduceret Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk med 1–1,5 pct. årligt (svarende til et fald på ca. 1 mio. ton CO2e i 2024). Hvorfor grænseværdier for nybyggeri ikke flytter alt: Den beskedne samlede effekt skyldes, at nybyggeri historisk set kun udgør 20–30 pct. af bygge- og anlægssektorens samlede klimaaftryk. De resterende 70–80 pct. stammer fra anlægsvirksomhed samt professionel og gør-det-selv reparation og vedligeholdelse (R&V). Miljøøkonomisk trade-off ved renovering og vedligeholdelse: Rapporten advarer mod ukritisk at overføre kvadratmeterbaserede grænseværdier til R&V. For strenge krav til R&V kan dæmpe vedligeholdelsesaktiviteten, hvilket øger hastigheden hvormed bygninger forfalder og udløser et øget behov for CO2e-tungt nybyggeri. Omvendt vil en total mangel på klimakrav til R&V skabe smuthuller for omfattende ombygninger af eksisterende boliger alene for at omgå kravene til nybyggeri. Målet bør derfor være at skabe incitamenter, der maksimerer bygningers samlede levetid og brugsværdi pr. tilført ton CO2e. Kort bibliografi Titel: Bygge- og anlægsbranchernes klimaaftryk Forfatter: Marc Lund Andersen (Cheføkonom i Boligøkonomisk Videncenter) Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter, København Dato: Oktober 2026 Link: [Boligøkonomisk Videncenter]

Andre episoder fra Herbys inspiration Se alle episoder →