046 Da den dårlige boligpolitik begyndte: Hvordan besættelsestidens huslejeregulering skabte Danmarks permanente bolignød
Herbys inspiration · Jonas Herby
Beskrivelse
I denne historisk-økonomiske afhandling undersøger jurist og historiker Jens Hansen oprindelsen til den danske lejelovgivning og huslejeregulering under Anden Verdenskrig (1939–1945). Artiklen udfordrer den etablerede historiske fortælling – skabt af daværende socialdemokratiske politikere og embedsmænd som Vilhelm Buhl og Einar Engberg – om, at efterkrigstidens bolignød primært skyldtes krigens demografiske udvikling og et fald i nybyggeriet.Gennem en systematisk gennemgang af datidens lovarbejde, økonomiske nøgletal og folketællinger påviser forfatteren følgende centrale økonomiske mekanismer: Fra uvirksomt prisloft til markedsskævhed: Da huslejefrysningen blev indført ved krigens udbrud i oktober 1939, var den i starten stort set uden reel effekt, da et voldsomt fald i borgernes realindkomst dæmpede efterspørgslen. Men da lønningerne fra 1942 igen begyndte at stige, medførte det fastlåste nominale huslejeloft, at de reelle boligudgifter blev markant billigere. Eksplosion i efterspørgsel og faldende mobilitet: Det kunstigt lave prisniveau skabte en voldsom kløft mellem den efterspurgte mængde og det fysiske udbud. Samtidig faldt den geografiske og sociale mobilitet drastisk (i København faldt den interne flytteprocent fra 30 pct. i 1939 til 14 pct. i 1945), fordi eksisterende lejere havde stærke incitamenter til at blive boende i for store boliger. En ond cirkel af politiske indgreb: For at dæmme op for den opståede "bolignød" reagerede politikerne med en bølge af supplerende forbud – herunder forbud mod at sammenlægge lejligheder, forbud mod at enlige lejede store lejligheder, tvangsudlejning af tomme boliger samt regulering af værelsesudlejning. Disse tiltag fjerner udlejeres og boligejeres incitamenter til at udbyde plads og forstærkede blot stivheden på markedet. Myten om "boligbehovet": Artiklen dokumenterer, at de officielle rapporter om en manglede boligmasse på 50.000–60.000 lejligheder byggede på politisk fastsatte mål i en planøkonomisk ramme snarere end faktiske markedsdata. Reelt var boligstandarden målt i kvadratmeter eller værelser pr. person i 1945 bedre end i 1935, hvilket viser, at krisen var en politisk skabt reguleringsfejl (policy error) frem for en reel markedsfejl. Kort bibliografi Titel: Denmark’s Bad Housing Policy Begins: 1939–1945 Forfatter: Jens Hansen Tidsskrift: Econ Journal Watch, Vol. 23, No. 2, s. 428–484 Dato: September 2026 Link: Econ Journal Watch – Hansen (2026) (PDF)